Slagtekyllinger

Varmeanlæg

LANDMECOs Calori-Air varmesystem er specielt udviklet til fjerkræstalde, eller stalde med meget støv i luften eller stort varmebehov. Dette betyder blandt andet, at afstanden mellem lamellerne er væsentlig større end man ser det på tilsvarende modeller. Samtidig har vingesættet hele 10 vinger, hvilket sikrer at Calori-Airen er meget støjsvag.

Ventilationsleverandøren
LANDMECO anbefaler, at den endelige løsning udarbejdes i samarbejde med ventilationsleverandøren.

CALORI-AIR

Ekstrem høj ydelse
Varmefladen er fremstillet på baggrund af den seneste teknologi inden for varmeflader, hvilket betyder en ekstrem høj ydelse i forhold til elementets størrelse.

Let rengøring
Blæserdelen er hængslet på varmeelementet, så der kan åbnes helt. Dette giver fri adgang til rengøring af varmefladen samt huset. Samtidig lettes rengøringen væsentligt, på grund af den store afstand mellem lamellerne i varmefladen.

MONTERINGS- MULIGHEDER

HÆNGENDE VARME
Anbefales idet den giver den bedste varmefordeling, og derved sikrer god strøelse. Da der er hejs i calorifererne, kan de sænkes ned over gulvet, og give en utrolig god luftcirkulation. Denne calorifer findes med to forskellige spredeplader i henholdsvis galvaniseret stål eller glasfiber.

GAVL VARME
Gavl varme med to caloriferer kan anvendes i kortere huse, op til 40-50 meter. Rørene placeres på sidevæggene.LANDMECO anbefaler, at denne løsning suppleres med luftblander, for at sikre et godt klima og god strøelse i hele stalden.

BALANCE VARME
Balance varme med to caloriferer kan anvendes i huse op til 80-90 meter. Rengøringen er let, idet caloriferen er monteret på en svingarm. Løsningen giver en god luftcirkulation.
Balance varme kan også leveres med et 201 cm vægbeslag (se balance varme db, 4).

BALANCE VARME, DB
Her gælder de samme forhold, som under balance varme (3). Dog er der her monteret to caloriferer på hver sidevæg på grund af staldens længde. Denne løsning anvendes typisk i længere stalde af op til 100-110 meter. Balancevarme, db kan også leveres med et 84 cm vægbeslag (se balance varme, 3).

ENKELTSIDET VARME
Her monteres calorifererne kun på den ene sidevæg. Løsningen kan anvendes i huse op til 80-90 meter. Fordelen ved denne løsning er, at man kan lave kedelrummet
umiddelbart i nærheden af begge caloriferer, og derved undgå omfattende rørføring, hvilket giver en enklere og billigere løsning.

Digitale ressourcer

Brochure

Brochure