Indvielse af Danmarks største kyllingehus

Kjeld & Gerda Andersens nyeste kyllingehus er på 6.278 m2, og måler 146 x 43 meter.


Huset har en kapacitet på 130.000 kyllinger per rotation. Kjeld har brugt sin brede erfaring med både bygningskonstruktion og kyllingeproduktion til at opføre det helt perfekte hus, hvor intet har været overladt til tilfældighederne. LANDMECO har leveret skålefodring, drikkesystem og snegle til huset, og det er ikke så lidt udstyr, der skal bruges i sådan et stort projekt.


De 1.880 foderskåle der er leveret, giver i alt 1,88 km ædekant til dyrene, hvilket svarer til at kyllingerne fra Kjelds stald kunne stå og æde på hvert af de 4 hjørner af Empire State Building, fra fortov til top – og så endda lidt til. Der er endvidere leveret 8.000 drikkenipler. Huset er udført med en tværmidtergang, og al snegleføring går således fra midten og ud i hver ende af huset. Der er i alt installeret 20 rækker foderlinjer og 22 rækker drikkelinjer på hver 71,5 meter, med to rækker per hejs. Der er i alt installeret 20 trækmotorer og 9 snegle motorer. Der skal også en del foder til at drive sådan en stald, nærmere betegnet ca. 520 ton per rotation, og med en forventning om 7,6 rotationer årligt, vil det give ca. 4.000 ton foder årligt eller hvad der ca. svarer til hvad 110 elefanter spiser på et helt år.



 


Her er nogle udvalgte reference historier

Find her et lille udpluk af vore referencer fra hele verden. Finder du ikke det du søger, er du velkommen til at kontakte os.

Etagesystemet Combo Plus sikrer LANDMECO endnu en tilfreds kunde

Kunden, som er fra Israel, er meget glad for sit Combo Plus system

Læs mere Fjerkræ

FRANKRIG Slagtekyllinger

Åbent hus hos NEALIA

Læs mere Fjerkræ

Ny flot kyllingefarm i Polen

- klar til at levere til McDonalds.

Læs mere Fjerkræ