
Teknisk support
Trives du med en afvekslende og bred opgaveportefølje, så har du nu muligheden for at blive en del af en spændende international virksomhed i vækst.
Vi er Nord Europas største producent af fjerkræudstyr og har de senere år været på en imponerende vækstrejse internationalt i Europa og andre dele af verden.
Det er vores ambition at fortsætte denne rejse med tilføjelse af nye internationale markeder, herunder særligt USA, Mellemøsten og Asien med undtagelse af Kina.
Vil du med på rejsen?
Om dig:
Du skal være stærk teknisk, både teoretisk og praktisk og du skal gerne både vide noget om strøm og mekanik. Vi forestiller os at du har en baggrund som maskinmester, maskiningeniør, elektriker eller anden teknisk baggrund. Da du i dit daglige arbejde vil have berøring med engelsktalende kolleger og kunder, er det vigtigt at du begår dig på dette sprog (både skrift og tale).
Erfaring fra en lignende stilling/branche vil være en klar fordel. Personligt skal du være omhyggelig, struktureret, løsningsorienteret og selvstændig. Det er også vigtigt, at du trives i en travl hverdag, da det vil være en del af dit job.
Som Teknisk Support hos SKIOLDLandmeco får du:
- Overordnet ansvar for al teknisk support af fjerkræudstyr i SKIOLD LANDMECO.
- En unik mulighed for selv at sætte præg på din hverdag.
- En nøgleposition i en succesfuld produktionsvirksomhed i vækst.
- Stor frihed under ansvar og reference til virksomhedens produktionschef.
- Arbejdsplads i vores moderne domicil i Ølgod.
- Kompensation svarende til dine kvalifikationer.
Hos SKIOLDLandmeco forventer vi, at du:
- har erfaring med teknisk salg
- har en solid teknisk erfaring og forståelse
- kan arbejde selvstændigt og struktureret
- har grundlæggende IT-kendskab, kendskab til Navision er en fordel
- er indstillet på jobbet på nuværende tidspunkt indebærer 30 – 40 dages international rejseaktivitet, kan tilpasses efter behov.
- er naturligt serviceminded og kan sætte dig i kundens sted, samtidig med at du kan forklare kunden eventuelle fejl, der er begået fejl.
Om os:
SKIOLDLandmeco er Nord Europas førende på sit felt. Igennem et unikt og stærkt produktsortiment inden for fjerkræsudstyr og et veludbygget eksternt forhandlerled samt store direkte kunder, sikrer vi, at alle slutbrugerens individuelle behov og ønsker kan opfyldes.
Så snart du træder ind ad døren i vores moderne og lyse domicil i Ølgod, vil du mærke den holdånd og gode stemning, der præger vores arbejdsplads.
Vi elsker det, vi laver, vi har højt til loftet, en flad organisationsstruktur, og vi stræber hele tiden efter at blive bedre.
Er du interesseret i at få frihed og ansvar, dygtige kollegaer og et godt sammentømret team, så er SKIOLDLandmeco et godt sted for dig. Jobbet ønskes besat hurtigst muligt, sidste frist for ansøgning er den 31. august 2023, dog forbeholder vi os retten til at afslutte processen tidligere hvis rette person ansøger. CV og ansøgning sendes til jobs@landmeco.dk.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Jonas Givskov Håkonsson på 2478 7345 eller Produktionschef Henrik Nielsen 2968 6811.