Projekter & Nyheder
Tillykke til Runar Steinnes & June Mjølsnes
Et stort tillykke til Runar & June med deres nye kyllingehus med LANDMECO fjerkræudstyr på Rogaland Agder, Norge. De har lige fået sat deres første hold kyllinger ind, 23.800 ialt, og LANDMECO ønsker dem held og lykke med produktionen.
Læs mere
Sovereign foods’ test af LANDMECOs skålefodring viser en imponerende fcr på 1.556 (2:2)
LANDMECOs direktør Karsten Andersen fløj til Sydafrika i begyndelsen af ​​februar for at installere udstyret personligt og deltage i opstarten af det første hold kyllinger for at sikre sig at alt var som det skulle være. De to identiske huse (150x12 meter) er placeret lige ved siden af ​​hinanden. Kyllingerne blev sat ind i husene på samme tid, de fik det samme foder, havde den samme management osv. Alt var præcis det samme. Den eneste forskel var skålefodringssystemet. Dataene fra de to hold er meget ens og viser klart, at LANDMECOs udstyr er langt mere effektivt og rentabelt. Den endelige vægt er højere, den gennemsnitlige daglige vækst er højere og Feed Conversion Rate (FCR) er lavere. Udover disse fordele kræver LANDMECOs skålefodringssystem et meget lavere niveau af manuel arbejdskraft på grund af kick-off og easy-clean systemet. Med det nuværende system skal ca. 1,8 ton foder bæres manuelt ind i hvert hus ved begyndelsen af et hold for at give nok foder til de daggamle kyllinger. Med LANDMECOs system sker dette automatisk. Dette gør en stor forskel, hvis man har et par huse. Dette gør en kæmpe forskel, hvis man har et par hundrede huse. Sovereign Foods ‘feed-back’ på vaskeprocessen er også meget positiv, da LANDMECO skålen er meget hurtigere og nemmere at rengøre.
Læs mere
Sovereign foods’ test af LANDMECOs skålefodring viser en imponerende fcr på 1.556 (1:2)
EuroTier 2012 i Hannover blev begyndelsen på et nyt eventyr, fordi det var her kontakten mellem LANDMECO og den sydafrikanske fjerkræintegration Sovereign Foods blev etableret. Det var Ettienne Du Preez, koncerndirektør Landbrug, som fik øje på LANDMECOs nye skål på EuroTier, og efter et par indledende møder og produktdemonstrationer, blev parterne enige om at teste LANDMECOs nye skål i et af Sovereign Foods’ mange kyllingehuse og sammenligne resultaterne med data fra et tilsvarende hus med Sovereigns eksisterende skålefodringssystem, som ikke er LANDMECO. Efter at have afsluttet de første to hold, er resultatet klart og overbevisende: LANDMECOs udstyr er langt mere effektiv og lønsomt!
Læs mere
Tillykke til Motland
LANDMECO lykønsker Torger Motland fra Rogaland, Norge, med sit nye 20x60 meter slagte-kyllingehus til ca. 23.000 kyllinger. Huset er udstyret med LANDMECOs fjerkræsystemer og ventilation fra SKOV. I alt er der installeret fem rækker skålefodring med 380 skåle, hvilket resulterer i 60 kyllinger pr. skål. Slagtekyllingerne kan få adgang til vand fra i alt seks drikkelinjer med 1530 nipler, hvilket resulterer i 15 kyllinger pr. nippel. Så frisk foder og vand vil være let tilgængeligt når som helst. Dette er Torger Motlands første kyllingehus, men forhåbentlig ikke det sidste. Fotoet til højre viser Torger Motland og hans far på åbent hus dagen. LANDMECOs sælger Johnny Hansen og den norske forhandler i området, Asbjørn Mæland, Felleskjøbet Rogaland Agder, deltog i åbent hus dag sammen med mange potentielle kunder fra området, som alle havde en rigtig interessant dag.
Læs mere
Velkommen til AgriCons T.E.C.
LANDMECO har nu også en forhandler i Serbien. AgriCons T.E.C. er en familieejet virksomhed, der sælger diverse landbrugsmaskiner og nu ønsker at udvide deres produktsortiment med udstyr til fjerkræ. AgriCons T.E.C. har netop ansat to salg og service medarbejdere til at støtte op om deres nye aktiviteter. Vi ser meget frem til samarbejdet. Velkommen til AgriCons T.E.C.
Læs mere
Work hard - play harder
LANDMECO lykønsker Johan & Inga Erichen og de ​​50 andre løbere fra Løgumkloster løbeklub, der deltog i det 33. Berlin halvmaraton sammen med 33.000 andre løbere. Deres T-shirts i Danmarks farver så rigtigt godt ud og fik en masse opmærksomhed. Johan & Inga Erichen har været LANDMECO kunder i mange år, og de ​​var faktisk de første kunder nogensinde der fik Combo systemet installeret. I dag har de ca. 12.000 æglæggende høns.
Læs mere
Work fast - drive faster
LANDMECO støtter igen Andersen Racing og deres deltagelse i Europamesterskabet i Top Fuel. Ligesom hos LANDMECO, handler Top Fuel om at tænke lidt smartere, da hver eneste lille detalje har stor betydning når bilen farer ned ad banen med mere end 500 km/t. Til årets første løb blev Andersen Racing desværre slået i semifinalen af den finske kører Anita Makala, som også arbejder med fjerkræ - og er LANDMECO kunde selvfølgelig! LANDMECO ønsker begge hold held og lykke i de fremtidige løb.
Læs mere
Back in School
N. Lohmann GmbH har været LANDMECO forhandler i Tyskland i 9 år, men kun på sortimentet indenfor slagtekyllinger. Nu har de taget skridtet fuldt ud for at blive komplet LANDMECO forhandler og således have LANDMECOs fulde sortiment, herunder udstyr til æglæggere. N. Lohmann GmbH har allokeret personale til at udvikle deres nye forretningsområde. Rene Lohmann, Meinolf Sasse & Tim Veith besøgte således LANDMECO for at have en fuld dag ’tilbage på skolebænken”, hvor de skulle igennem et meget grundigt undervisningsmateriale udviklet af LANDMECO University. ”Vi havde en god dag med et meget travl program. Nu skal alle oplysningerne lige fordøjes en smule, og derefter starter det virkelig interessante arbejde ude hos kunderne. Det bliver rigtig spændende at se, hvad fremtiden bringer”, siger Alex Dybdal, exportchef.
Læs mere
Norge: Syv naboer valgte LANDMECOs Combo etagesystem

Efter at have kigget på flere løsninger for systemer til æglæggende høner, valgte syv naboer i Ringerike, Norge, LANDMECOs etagesystem. ‘Vi tog det rigtige valg. LANDMECOs etagesystem er åbent, lyst og luftigt og hønerne producerer som forventet’, siger Olav Aasen, Wedge Farm, Guildford. Læs hele artiklen på Felleskjøpets hjemmeside klik (artiklen er på norsk).

Læs mere
Udvidelse af LANDMECOs sortiment af drikkenipler
LANDMECO har den senere tid oplevet en stigende efterspørgsel på billigere produkter indenfor drikkenipler. Sortimentet er derfor udvidet til også at inkludere de to modeller 4078 POM og 4022 POM. Produktet er helt identisk med Lubings model 4077 og 4022 på nær én ting: Det ydre (”huset”) er lavet i POM istedet for rustfrit stål. I 2012 producerede Lubing 28 mio. nipler i POM, så tallet taler for sig selv. Hvorvidt man som kunde vælger modellen i rustfrit stål eller POM er en smagssag. LANDMECO har heldigvis nu begge dele.
Læs mere
Viser resultatet 61 - 70 ud af 71 artikler
       LANDMECO A/S // Haulundvej 16, 6870 Ølgod // +45 75245511 // landmeco@landmeco.dk